På sinde
Når jeg har haft en pige på 7½ år i behandling, som ikke er glad, ikke kan mærke hvad hun gerne vil, har uhyggelige drømme o.s.v., og jeg så oplever, hvordan hun liver mere og mere op under behandlingen og kluk griner til sidst – så bliver jeg bare så glad, taknemmelig og fascineret over, at det via kinesiologien kan lade sig gøre, at komme ind bagved og finde ud af hvorfor….., og så ændre på det.
Rød tråd
En dreng på 8-9 år kunne ikke mærke hvornår han skulle på toilet eller hvornår han var færdig, og så viste det sig at han også var multiallergiker og havde det svært i skolen. Der var en rød tråd gennem det hele og alt kom på plads.
Når en dreng på ca. 9 år for år tilbage gik rundt og fortalte andre, at jeg havde reddet hans liv, er det stort. Han var ikke fysisk syg, men han var så bange for at komme for sent i skole, miste sine venner og han tænkte meget på, hvordan det hele mon ville være efter ferien…..
– Så i hans verden, havde jeg reddet hans liv, da alt dette forsvandt.
Det fyldte så meget i ham, at han tog fat i hans legekammerats far og sagde, at han skulle tage sønnen med ud til en han kendte (mig), fordi jeg havde reddet hans liv.
Det tog forældrene til efterretning, så deres søn fik jeg også lov til at hjælpe.
Kæmper
Andre har svært ved at finde ro og koncentration til at modtage undervisningen.
Mavepine
Skilsmisse
Børn der har oplevet skilsmisse, bærer rundt på mange forskellige følelser. Der er meget nyt de skal vænne sig til, og de føler ofte savn, svigt, usikkerhed, angst og skyldfølelser som i eksemplet nedenunder.
En pige havde nedsat hørelse fordi hun havde ”taget ansvar for” forældrenes skænderier, de var tæt på en skilsmisse, da hun var 2-3 år. Hun troede, at det var hendes skyld, at de skændtes. Vi testede frem, at vi skulle behandle noget fra hun var 2-3 år.
Små børn afprøver jo grænser hele tiden, og kan ikke altid skelne i mellem, hvem de hårde ord er rettet imod – ”Handler det mon om, at jeg ikke havde gjort, som jeg blev bedt om, at jeg ikke stoppede, da de bad mig om det?”
Tillid
Børn kan også få følelsen af at de skal gøre indtryk på voksne – mor, far, pædagoger, lærere…… i stedet for at have tillid til at de er OK som de er, og bare skal være sig selv.Og så er der accepten af grænser, som børn og unge kan have svært ved at forstå. De skal selvfølgelig vide de er unikke og elsket, men det giver dem ikke retten til at være små selviske konger, der ikke vil lytte til og respektere deres jævnaldrenes og de voksnes grænser. Hjælpen til her at skelne, er meget vigtigt for dem.
Behov
Nogle gange er de styret for meget af hovedet og egne behov – mig, mig, mig – og glemmer at lytte med hjertets kærlighed og rummelighed. De skal rumme og forstå andres anderledeshed og væremåde.
Børn skal holde fast i den personlighed de er, hvilke kvaliteter de har, så de virkelig kan få levet deres potentiale ud.
De skal ikke være små kopier, de skal være sig selv.
Ensomhed
Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at hjælpe alle de unge mennesker, der har det så svært med dem selv, deres udseende og krop. Det gør mig virkelig ondt at høre om deres kamp, deres ensomhed, at de føler sig så forkert. Det er nogle rædselsfulde normer unge mennesker lever efter ind imellem, og de mister så meget af deres ungdom når de ligger under for dette, og ikke kan se deres virkelige værdier.
Behandling
Det er det vigtigt for mig at minde om, at INTET kommer med i behandlingen, uden at det bliver testet frem og kommer fra barnet / den unges indre. Alt i behandling, bliver styret ud fra, hvad den enkelte har behov for hjælp til (set indefra) og er parat til at få bearbejdet, når vedkommende er.
Jeg fortæller det også tit til børn, der har det svært, når forældre fortæller om deres ”fejl”, at de bare kan lade forældrene fortælle, for når behandlingen går i gang, vil det vise sig om det er rigtigt……..
Børn under skolealderen, hvis børn er under skolealderen, er de for små til at være her. Når de ikke er gamle nok til at forstå, det der kommer frem, oplever de at vi snakker om dem. Det bryder børn sig ikke om, med mindre det er noget sjovt, de har gjort.Men jeg kan sagtens hjælpe de små, jeg skal bare bruge en forælder som surrogat for dem. Så er de kanal for behandlingen – det lyder måske mystisk men det virker. Den forælder, der har gået hjemme med barnet, har ofte kommenteret dette. Pludselig fik barnet appetit igen og ville have masser af mad, eller det er begyndt at lege, snakke og grine igen.